KommunikationsBureauet

View Original

Falder du (også) i ”den-klarer-jeg-selv”-fælden?

De fleste ledere eller selvstændig har mere end en gang stødt på flosklerne:

”Der er koldt på toppen” eller ”Det er et ensomt arbejde”…

Hvis du har det lige som mig, når du bliver præsenteret for en lommefilosofisk floskel, så tænker du måske også ”Ja, ja, bla bla bla...”.

Det vist du jo godt, da du signede up som leder i en organisation eller for din egen virksomhed.

Men faktum er, at jeg hver eneste dag møder ambitiøse, hårdt arbejdende og super kompetente mennesker, som sidder i spændende lederstillinger eller driver deres egen forretning – og som en efter en falder i ”den-klarer-jeg-selv”-fælden.

Det er en fælde, fordi de fleste:

a) ikke kender den

b) ikke tror de er i risikozonen, fordi de har garderet sig eller

C) tror de kan arbejde sig ud af situationen.

Du er i riskozonen for at ”den-klarer-jeg-selv”-fælden klapper ned over nakken på dig, hvis du sidder alene om at træffe (svære) beslutninger. Det gætter jeg på du gør, hvis du er leder eller selvstændig.

Og fordi det nærmest er en del af jobbeskrivelsen, så oplever jeg ofte i min coaching, at mange ledere og selvstændige glemmer, at alle har brug for feedback – i hvert fald, hvis de vil forbedre deres performance. De ryger altså lige lukt ned i - for dem ukendte - ”den-klarer-jeg-selv”-fælde.

Måske tænker du: Jeg er ikke i risikozonen for, jeg har garderet mig med et netværk, der kan give mig den feedback, jeg har behov for.

Hvis dit netværk indeholder upartiske skarpe sparringspartnere, der kan udfordrer dig, der hvor du er. Så har du afmonteret ”den-klarer-jeg-selv”-fælden med et knips.

Men hvis dit netværk består af ham eller hende derhjemme og eventuelt også en netværksgruppe, så vær opmærksom på, at du risikerer enten ikke at få den grad af sparring, du har brug for, fordi du ikke bliver provokeret eller skubbet tilstrækkeligt til for, at du kan flytte dig fagligt eller du kommer til at belaste dit parforhold unødigt.

Netværksgrupper kan være givende. Men jeg hører ofte fra mine klienter, at det kan være svært at være 100% ærlig og tale om personlige udfordringer foran en gruppe.

Spurter du home safe forbi a) og b), så tjek her om du også går uden om gruppe c).

Gruppe c) er dem, der bider tænderne sammen og forsøger at solo-arbejde sig ud af behovet for feedback. Jeg ser rigtig mange ledere og selvstændige her, som kaster sig over konkrete opgaver (uden for deres ansvarsområde) som kontraktskrivning, tilbudsgivning eller lignende. Fordi feedbacken her er tydelig. Du ved, hvor du skal starte og du ved, hvornår du er færdig, og om du har gjort det godt (nok). Det er mere spiseligt end langstrakte ledelses- og udviklingsopgaver, hvor målstregen er usynlig og startområdet udefinerbart.

Mit spørgsmål til dig er derfor:

Får du den sparring, du har brug for?

Et fortroligt rum, hvor du bliver udfordret og inspireret til at se flere muligheder og får mere gennemslagskraft?

Hvis ikke, så er det måske nu, du skal springe til?

/Marie Claire >>