Jeg har skrevet uanede mængder ansøgninger, men bliver aldrig kaldt til samtale.
Ønsker du at få læst brevkasse-svaret op?
Find video-linket i bunden her og hør mig læse svaret til Lene højt.
“Jeg bliver opfordret til at sende en ansøgning - og så hører jeg aldrig fra folk igen! – Få hjælp i brevkassen af Kommunikationscoach og specialist i personlig branding Marie-Claire Andsager.
***
Hej Marie Claire
Jeg er blevet meget desillusioneret omkring networking.
Når jeg er til networkmøder, synes jeg, jeg har fået en god kontakt, har fået præsenteret, hvordan jeg kan bidrage i en bestemt sammenhæng og er blevet mødt af entusiastisk interesse af ledere/mellemledere og er blevet bedt om kontaktoplysninger, og så hører jeg aldrig fra folk igen!
Én gang blev jeg opfordret til at skrive en ansøgning, men nogle andre i personens team ville ikke have mig ind, da jeg har en lidt anderledes baggrund - jeg blev end ikke indkaldt til samtale!
Jeg har skrevet uanede mængder af ansøgninger, men bliver næsten aldrig indkaldt til samtale. Den ene gang, det skete, fik jeg jobbet!
Jeg er enormt grundig når jeg skriver en ansøgning, og vender hvert ord på en guldvægt, mon det er det, der er problemet?
Lene
***
Kære Lene
Tak fordi du skriver. Det er jeg oprigtig glad for.
Det ER benhårdt arbejde at søge arbejde. Især når man ikke kommer til samtale.
Hvis der var en udløbsdato på vores ledighedsperiode, og vi viste, at det tager 13 ansøgninger at få et job, så ville det være langt lettere at søge med selvsikkerhed og ro i maven.
Men – sådan er det som bekendt ikke.
Så hvad kan du gøre for at komme til samtale?
Netværksmøder er en træningssal
Når jeg læser dit brev, så er det første, der springer mig i øjnene din evne til at netværke, være på, formidle dit budskab – også under pres – som en hver præsentationsrunde er!
Du fanger mennesker, når du taler, og du får fortalt om dig selv på en måde, der er nærværende og relevant. Det er et stensikkert faktum, for ellers ville du aldrig blive opfordret til at sende en ansøgning.
Det er en KÆMPE succes.
At tale i forsamlinger er en evne, som mange mennesker vil misunde dig. Faktisk viser flere undersøgelser, at helt op i mod 75% af befolkningen er mere bange for at tale offentligt, end de er for at dø!
Jeg vil derfor opfordre dig til, at holde fast i netværksmøderne, men juster på din indstilling til, hvad der skal komme ud af møderne.
I stedet for at se netværksmøderne som en mulighed for at finde dit næste job, så se dem som en mulighed for at træne og forfine dine gode formidlingsevner.
Når du bliver ved med at øve dig i at være på, så vedligeholder du dine evner, og det er et vigtigt skridt i at finde jobbet. Giver du efter for sofaen, så er det svært at være på tæerne og skarp, når lejligheden byder sig.
Samtidigt kan du skrive i dine ansøgninger eller CV, at du jævnligt tager til netværksmøder og er en habil oplægsholder eller er vant til at tale i forsamlinger.
Og hvem ved måske fører et af møderne en dag til en jobåbning, men det skal ikke være dit primære formål med at deltage, for så brænder du lynhurtigt ud, fordi du udelukkende fokuserer på målet – ’jeg fik ikke et job, selvom jeg var på og gjorde mig umage’.
“’Life is what happens to you while you are busy making other things’. ”
Se i stedet de tilbagemeldinger du får, som en bekræftelse på, at du er god, og at du nærmer dig målet. Ros dig selv og klø på!
Livet er, for os alle sammen, langt mere rejse mod et mål, end det er at nå selve målet, så hvis du først er okay, en succes eller lykkes, når du når dit mål, så bliver det svært at holde distancen. Selv når du kommer i arbejde, for glæden ved at få et arbejde varer heller ikke evigt.
Du skal have det godt
Det er vigtigt, at du har det godt. Det lyder måske meget enkelt og indlysende.
Men det kan hurtigt blive en udfordring, at holde humøret oppe, når du søger arbejde, hvis du sender den ene ansøgning efter den anden uden at komme til samtale.
Derfor er det vigtigt, at du finder noget ved siden af din jobsøgning, som bekræfter dig i, at du stadig er dig. At kernen stadig er der, også selvom du lige nu midlertidigt er uden job.
Når du bruger tid på noget, der gør dig glad, så er du faktisk også i gang med at nærme dig dit næste job.
Lad mig forklare, hvad der sker, når du har det godt:
3 årsager til du er tættere på en jobsamtale, når du har det godt
Det er indlysende, at vi hellere vil have det godt og være glade fremfor at sidde tilbage med en følelse af tristhed og modløshed. Det kan alle vist skrive under på – måske på nær nogle enkelte sure gamle mænd.
Men lad mig forklare, hvad det helt præcist er, der sker med os, når vi er glade og har det godt, og hvorfor det er et vigtigt skridt på vejen til at komme i arbejde.
Årsag #1 til at du skal have det godt:
Har du nogensinde prøvet at komme ind i et rum og med det samme mærket, at din kollega eller veninde er i dårligt humør. Hun virker afvisende og irriteret uden at have sagt noget. Du ser det på kropsholdningen: hun sænker hovedet og trækker skuldrene op, det skulende blik og de mugne humpf-lyde afgør sagen: Nogen her har haft en dårlig morgen!
Det samme gælder for godt humør. Modsat selvfølgelig. Er du i godt humør, fuld af overskud og energi, når du møder nye mennesker til et netværksmøde eller, når du sætter dig til tasterne, så skinner det igennem. Du virker venlig og imødekommende. Du tiltrækker andre – faktisk uden at gøre særlig meget andet end at være dig. Fordi du har det godt!
Årsag #2 til at du skal have det godt:
Forskning viser, at når du har det godt, så styrker du din evne til at se og gribe muligheder ganske enkelt, fordi du er tryg.
De gode følelser sætter gang i en kædereaktion af flere positive følelser: ’Frihed til at gøre som du har lyst til, du har styr på det/kontrol over situationen, det skal nok lykkes’. Rent psykologisk gør de positive følelser os åbne, for at se mulighederne i nye situationer, vi får ideer og mod til at handle.
Omvendt så aktiverer følelsen af magtesløshed, kontroltab og nederlag en form for indre alarmsystem, som får os til at se trusler frem for muligheder.
Måske du kender følelsen af nærmest at kunne handlingslamme dig selv, bare ved tankens kræft, når den negative båndsløjfe starter og looper omkring ”Det går aldrig, jeg finder aldrig et job, så må jeg gå fra hus og hjem, jeg kommer på kontakthjælp og så…”.
Richard Branson – superiværksætteren ham med flyene, colaen og alle milliarderne, svarede på et tidspunkt, da han blev spurgt om han mente at held var en del af hans succes:
”Ja, selvfølgelig. Vi er alle sammen heldige. Hvis vi lever i et frit samfund, så er vi heldige. Vi er alle omgivet af held. Der sker hele tiden heldige ting for os alle sammen – uanset om vi opdager det eller ej. Jeg har ikke været mere eller mindre heldig end andre. Forskellen er, at da heldet kom til mig, så tog jeg det og brugte det”.
Årsag #3 til at du skal have det godt:
Udover at virke mere imødekommende, tiltrække dine omgivelser og tage flere chancer, så øger du også din egen markedsværdi, fordi du smider hatten i hånden.
Har du nogensinde oplevet, virkelig gerne at ville have en kæreste? Altså sådan så der var fare for, at du virkede en anelse desperat?
Eller måske har du siddet på den anden side af score-bordet, og mødt en mand, der erklærede, at hans liv var slut, hvis ikke du ville være kærester…
For meget ikke?
Det samme sker faktisk, hvis du bliver for desperat efter et job Du kommer til at stille dig alt for ydmyg. Med bøjet nakke, ludende skuldre og hatten i hånden. Ingen krav – ellers tak. Du er bare lykkelig, hvis du kan få et lille bitte arbejde.
Kan du se det for dig?
Når du har det godt og er i balance med dig selv, har dine værdier på plads, og ved at du KAN noget, også selvom du ikke lige nu er arbejde, så kan andre mærke det. Rent fysisk vil du rette dig mere op, holde øjenkontakt i længere tid og læne dig tilbage. Du vil have lettere ved at holde fast i, at du skal have den hjemmearbejdsdag eller gå hver torsdag kl. 15. Eller hvad der nu er vigtig for dig.
Og det er faktisk lige præcis det, der bringer dig tættere på dit næste job. Fordi du bringer noget til bordet og viser, at du tror nok på dig selv til at stille krav.
Bliv bevidst om, hvad der gør dig glad
Nøglen til at have det godt, også når du står midt i en lang jobsøgningsperiode, er altså være opmærksom på, at have andre ting i dit liv end ansøgninger, deadlines og afslag.
Bliv bevidst om, hvordan du har det, så du kan påvirke dit humør i en positiv retning – også på dårlige dage.
Jeg vil anbefale dig at starte med at brainstorme på, hvad der gør dig i godt humør.
Find mindst 5 ting, som giver dig en god følelse og hæng listen op på køleskabet.
Det kan være alt lige fra en gåtur til et nyt strikketøj, en kop kaffe hos en ven eller noget helt tredje. Men sørg for at få ting ind i din hverdag, så du holder fokus på at have det godt.
Udover de ting, som gør lige præcis dig glad, så er der også en række ting, som vi ved fra forskningen påvirker vores humør positivt.
Det er blandt andet:
Et godt grin, som sænker vores niveau af cortisol altså stresshormonet og udløser endorfiner, som gør os glade og veltilpasse. Gå bevidst efter de gode grin ved at lave en liste over, sjove film eller serier, tegneserier, bøger, stand-up, en god ven, der altid får dig til at grine.
Motion er en stensikker vinder, når det gælder jagten på at have det godt. Gåture er gode, men du skal helst have pulsen op. Hvis du ikke er vant til at have højpuls, så vil du opleve en effekt efter bare 10 til 15 minutters lunte-ture med gå pauser.
Lys er en vigtigt faktor for, hvordan vi har det. Selvom det er gråvejr, får du langt mere lys på en gå tur end du gør ved at sidde inde i et lyst rum. Så kombiner motion og lys, så har du slået 2 fluer med et smæk.
Bliver du ikke kaldt til samtale, så skriv ansøgninger på en ny måde
Nå Lene, nu er vi efterhånden fremme ved det brændende punkt, dine ansøgninger.
Du skriver:
”Jeg har skrevet uanede mængder af ansøgninger, men bliver næsten aldrig indkaldt til samtale. Den ene gang, det skete, fik jeg jobbet!
Jeg er enormt grundig, når jeg skriver en ansøgning, og vender hvert ord på en guldvægt, mon det er det der er problemet?”
Når jeg læser dit brev, så er jeg ikke i tvivl:
Dine ansøgninger er ikke gode nok! Det kan jeg sige så stensikkert som krydderboller om søndagen. Du ved du også godt selv, tror jeg, for du skriver at den ene gang, du kom til samtale, så fik du jobbet!
Jeg hører tit fra mine klienter, at de er bange for at love for meget, når de skriver ansøgninger, og at de derfor gør sig umage med at skrive så præcist. Lige som dig vejer de hvert et ord på en guldvægt.
I praksis sker der det, at du (og de andre) skriver ud fra frygt for ikke at kunne leve op til egne ord. Problemet med den tilgang er, at det bliver svært at fornemme, hvad du kan, fordi du kun giver det yderste af en lillefinger negl.
Prøv i stedet for at trække dig selv ud af ligningen et øjeblik og forestil dig, så at du er den, der skal læse din ansøgning. Hvad vil de gerne høre? Hvilke oplevelser, situationer, projekter har du, som kan bakke det billede op? På den måde får din ansøgning et helt andet og stærkere udtryk.
Sådan skriver du ansøgninger med skabeloner
En ansøgning er en helt særlig genre.
Du skal ramme en bestemt form for at komme til samtale. Den letteste måde, at ramme den form er ved at skrive med skabeloner. Det går du sådan her:
Kontakt tidligere studiekammerater, kolleger eller andre du kender som sidder i jobs, der minder om dem du søger. Bed om at få en kopi af CV og ansøgning til et eller flere jobs, som de har fået.
Bliv ved indtil du har 3 til 5 eksempler. Hvis nogen siger nej, så forsæt, spørg nogle andre. Du skal ikke lade dig slå ud. Det er kun en ansøgning og ikke en dagbog, du beder om at få lov til at se!
Næste gang du skal skrive en ansøgning, så tag den eller de ansøgninger, der passer bedst til det job, du søger, og så bruger du dem som skabelon.
Det gør du sådan her. Tag ansøgningen frem og:
Lav samme opstilling: Måde at skrive dato, adresse og alt det jazz, der skal med. Det gør du, fordi vi ved at den her opstilling virker. Den har givet et rigtigt menneske et rigtigt job.
Kig på overskriften. Kombiner overskriftens form med det de efterspørger i ansøgningen. Skriv det sammen og tilfører dig selv, det du kan og det job, du søger.
Kig på ansøgningen, hvad står der i den første sætning: hvordan kan du skrive det sammen, men ved at bruge det du kan, det job du søger og det de efterspørger. Brug gerne samme formulering, men byt ordene ud. Det er vigtigt, at det er dig og dine kvalifikationer, der træder frem.
Det gør du afsnit for afsnit, linje for linje og sætning for sætning.
Lyder det besværligt? Det er det ikke. Den her måde er klart den letteste måde at skrive bedre, hurtigere og mere professionelt på. Langt de fleste journalister skriver på den her måde – altså med en skabelon.
Alle de tekster jeg er i tvivl om, eller hvor jeg ved, at det handler om at ramme en bestemt form, der bruger jeg den metode.
Det er selvfølgelig vigtigt, at den ansøgning, du bruger som skabelon, ikke er milevidt fra den stilling, du søger. Altså hvis du søger som køkkenassistent, så skal du ikke bruge en ansøgning til et job som HR-konsulent.
Lene, jeg håber, at jeg med mit svar her, har givet dig et rygstød i den rigtige retning, og at du har fået mod på at se på din situation med friske øjne.
For det er det, der skal til.
Hvis den metode vi bruger, ikke giver os det resultat, vi søger, så er vi nødt til at gøre noget andet.
Mere af det samme giver – det samme.
Held og lykke
Marie-Claire Andsager,
kommunikationscoach og specialist personlig branding.
Du kan læse mere om Marie-Claire her >>>
Her kan du høre mig lære brevkasse-svaret til Lene højt.
