Havard forskere: Her er de 2 egenskaber, der kendetegner de mest effektive erhvervsledere.

Dét her skal du gøre for at træne dine topleder-egenskaber. 


Det kan være en udfordring at være nærværende på jobbet især, hvis du oplever et stort arbejdspres.

Ikke desto mindre er der ifølge Havard forskere 3 (gode) grunde til at du bør træne dit nærvær i det daglige. Forskerne Megan Reitz and Michael Chaskalson peger på at en forudsætning for at være en agil leder, er nærvær også i de situationer, hvor du virkelig skal levere.


Her får du en enkel metode til, hvordan du kan kigge verdens topledere over skulderen og træne dit nærvær, også når du er presset.  


Måske kender du følelsen:

Jeg kan lige tjekke min mail, svare på en besked eller ligeee nå et opkald inden mødet starter.

Der er ingen grund til at spilde tiden ved at være ineffektiv.


Er du, det jeg kalder tidsoptimist. Altså typen der kan nå alting på den halve tid – også lige inden du går i møde?

Så skal du være opmærksom på, at din evne til at være nærværende i det møde du går ind i, forsvinder. Fordi den mail, du lige har kigget på skaber ”flimmer” som du tager med dig i den nye situation. Det kan tage mellem 10 til 15 minutter at genfinde fokus i den nye situation, hvis dit hoved er optaget af mails eller opkald. Minutter der kan være afgørende for udfaldet af det møde du går ind i, fordi det ofte er de første øjeblikke, der sætter tonen for resten af mødet.  


I mit arbejde, hvor jeg coacher og rådgiver ledere og selvstændige i personlig kommunikation og gennemslagskraft, er evnen til at stille skarpt og være nærværende, afgørende. Mit værktøj til at viske den mentale tavle ren er at skabe bevidste rolige tankerum forud for hver session ved at mediterer eller bruge mindfulness.


Er det ikke lige dig, så kan du stadig optimere din performance forud for et vigtigt møde, en præsentation eller en hvilken som helst anden situation, hvor der er noget på spil – ved at tage 5 til 15 minutters koncentreret ro.


Sådan kan du let skabe koncentreret ro og klare hjernen:

  • Gå i enerum, kig ud af vinduet og koncentrer dig, om det du ser.

  • Lav en kop kaffe og koncentrer dig om at hælde kaffen op i filteret, følg vandet løbe ned i kanden osv.

  • Hvis du er meget kørt op og ikke kan finde ro, så lav 10 armbøjninger eller gå en tur inden du går på. 3 minutters koncentration om noget andet end det, der skal til at ske gør en forskel.


Ifølge forskningsresultater publiceret i Harvard Business Review, så vil ledere (og andre), der bruger mindfulness som værktøj booste de her 3 evner:

  • Metacognition. Det er din evne til at træde et skridt tilbage og observere, hvad der sker omkring dig i en given (presset) situation. Det gør dig i stand til at forholde dig til din egen reaktion. Uden metakognition slår dine automatreaktioner til og du handler uden at tænke.  


  • Allowing. Er din evne til at være åben i situationen. Det vil sige, at du ved jævnligt at tømme hovedet i 5 til 15 minutter slipper for at være fyldt op af tanker, hvor du dømmer dig selv eller forholder dig kritisk til andre. Uden Allowing er vi ikke i stand til at være tilstede og opleve, hvad der egentlig sker omkring os.


  • Nysgerrighed. Ifølge forskerne Megan Reitz and Michael Chaskalson har de mest effektive ledere en høj grad af nysgerrighed og er åbne for at lære nyt. Nysgerrighed og åbenhed i situationen er en forudsætning for agilitet. Hvis du skal levere i en given situation, skal du være åben og nysgerrig på, om dine modtagere er der, hvor du forventer de er. Er de ikke det, skal du tvist dit indhold, så du har dem med igen.


Så kort sagt ved systematisk at bringe ro ind i din arbejdsdag, så styrker du din evne til at være en bedre leder eller high performer, fordi du formår via roen at være tilstede, åben og fleksibel.


/Marie Claire >>>

blog.png