Hvad er god ledelse og hvad skal der til for at blive en god leder?
I blogindlægget her vil jeg kigge nærmere på spørgsmålet, hvad er en god leder og hvad er god ledelse. Jeg har dykket ned i den seneste forskning om emnet for at få svar.
Hvad er God ledelse?
I et omfattende studie af 218 britiske Royal Marine rekrutter, stillede forskerne Kim Peters og Alex Haslam skarpt på, hvad god ledelse er og hvad der skal til for at blive en god leder.
Den korte konklusion er:
For at blive en god leder skal du starte med at være en god følger.
Dét er interessant, hvis du spørger mig. Fordi vi i mange år (måske til dels stadig) ser en god og stærk leder, som et individ med et stærkt drive og en dominerende personlighed. En person der udstikker ordre – hvad skal der gøres og hvordan.
Medarbejderne på den anden side tager i mod ordre som gode soldater, fordi konsekvensen af ikke at følge lederen kan have betydning for muligheden for at blive forfremmet, få lønforhøjelse eller i yderste konsekvens blive fyret.
Men ifølge organisationspsykologerne Peters og Haslam, harmonerer det syn på ledelse ikke med den faktiske situation i moderne organisationer og bliver et fysisk benspænd for, at virksomheden kan skabe resultater.
Fordi:
”Leaders are only ever as effective as their ability to engage followers. Without followership, leadership is nothing ... [it] is a process that emerges from a relationship between leaders and followers, who are bound together by their understanding that they are members of the same social group”.
Det betyder på plain dansk, at ledere bliver mere effektive, når de viser, at de er en del af flokken – altså ”en af os”.
Det gør de ved at vise, at de deler gruppens værdier, bekymringer og erfaringer og at deres overordnede målsætning tilgodeser gruppens interesse frem for egen personlige interesse.
Helt kort, så er god ledelse altså et spørgsmål om at blive set som en, der er villig til at arbejde for gruppen og i gruppen. At blive opfattet som ”en af os” og ikke ”en af dem”.
218 marine rekrutter viste et tydeligt billede
De to organisationspsykologer observerede en stor gruppe rekrutter og delte dem op i ledere (dem der anså sig selv som naturlige ledere) og følgere (dem der var optaget af at klare opgaven frem for egne motiver).
Det der efter min mening gør undersøgelsen virkelig interessant, er:
"Recruits who considered themselves to be natural leaders were not able to convince their peers that this was the case […]. Instead, it was the recruits who saw themselves (and were seen by commanders) as followers who ultimately emerged as leaders", understreger forskerne.
Hvordan bliver du en god leder?
Det undersøgelsen understreger i forhold til, hvad god ledelse er, er at det handler om at være bakket op af sin gruppe. Det kan du gøre ved:
At veksle mellem at udstikke retningen og samtidigt vise, at du er et menneske med almindelige problemer og ikke en workminator.
At være tydelig omkring, hvorfor du træffer de valg, du træffer – og understrege ærligt, hvad det betyder for teamet eller virksomheden.
Vær tydelig om dine værdier. Det gør du ved, at blive bevidst om, hvad der kendetegner dig og din måde at være leder på. Din måde at gøre tingene på. Så bliver det tydeligt for dig selv og dine medarbejdere, hvad du står for, og hvad der er vigtigt for dig i selve opgaveløsningen.
Er du ikke helt sikker på, hvilke værdier, der kendetegner dig?
Så tag en stykke papir eller computeren frem, sæt din alarmen på din telefon og brug 10 minutter på at skrive alt ned, hvad det kendetegner dig. Hvad er vigtig for dig og hvad vil du gerne huskes for.
Herefter bruger du 5 minutter på at udvælge de 3 til 5 vigtigste punkter, der kendetegner dig. Skriv dine værdier ned og hæng dem op ved dit skrivebord. Brug dem direkte eller indirekte næste gang, du taler strategi eller opgaver med din medarbejdere.
Grundfos-leder Steen jensen bruger meget bevidst
forskernes konklusioner i sin daglige ledelse.
Se mit interview og få inspiration til, hvordan du kan bruge tankegangen i dit arbejde.
I interviewet skyder Steen samtidigt også en pil igennem mange lederes ønske om at få respekt blandt medarbejderne, og påpeger, at det handler om noget helt andet.
Skriv gerne i kommentarfeltet herunder om du er enig med forskerne.
/Marie Claire
Vil du læse mere…
Læs den oprindelige artikel i sin fulde længde:
Du finder den fulde forskningsartikel her >> I follow, therefore I lead: A longitudinal study of leader and follower identity and leadership in the marines
Og en tilpasset version bragt i Havard Business Review her >> Research: To Be a Good Leader, Start By Being a Good Follower